Demokratiets processer – og borgerinddragelse

Den demokratiske proces består af fire grundlæggende elementer: information, involvering, bidrag og beslutning. For at man kan udøve sine demokratiske rettigheder, skal hele processen være tilgængelig.

Internettet er et fantastisk værktøj til at gøre den demokratiske proces synlig på en nem måde og til at nå flere.  Public-i leverer online løsninger til alle demokratiets processer i et stærkt samarbejde med kommunerne.

Information

En forudsætning for at folket har tillid til de demokratiske institutioner er, at de ved, hvordan de virker og har indsigt i, hvad de forskellige aktører mener om forskellige politiske emner. Viden sikrer, at debatten kan foregå på et kvalificeret grundlag.

Streaming af byrådsmøder på nettet er fx med til at gøre de politiske processer mere synlige. Men det er ikke nok med billede og lyd. Giv mulighed for at læse om politikerne, at linke til yderligere information om dagsorden og emner,  at se præcis de punkter de måtte interessere sig for, at lokalisere lokalplanen der behandles, at søge efter indhold osv., så de får hele billedet og dermed et bedre grundlag for at forstå, hvad der sker.

Involvering

Mange borgere føler trang til at deltage i debatten, især når den berører dagligdagen direkte. Debat er fundamentet for at kunne tale om demokrati. Hvis debatten forhindres eller udebliver, lider demokratiet. Demokratiet kræver, at alle får mulighed for at ytre sig og deltage i debatten.

De sociale medier har vist sig at være et ideelt værktøj til at involvere langt flere aktører og målgrupper på mange flere måder.  Vores streaming-løsning gør det muligt at dele indhold på de sociale medier og streame samtidigt via Facebook og YouTube, så kommunen eller politikerne har mulighed for at gå i dialog med borgerne live fx til præsentation og diskussion af budget.

Bidrage

Demokratiets fornemste egenskab er, at det giver alle borgere ret til og mulighed for at bidrage til fællesskabet. Når borgerne deltager aktivt i den politiske beslutningsproces, især på et tidligt stadie, forbedres beslutningsgrundlaget betydeligt, og beslutningerne opnår større opbakning.

En del kommuner er begyndt med borgerbudgetter, hvor et beløb, som borgerne bestemmer over sættes af i budgettet. Vi tilbyder en online platform til indsamling af ideer og forslag.

Beslutning

Det er vigtigt, at borgeren kan følge beslutningsprocessen. Her får man følelsen af, at anstrengelserne giver afkast. Også selvom debatten ikke munder ud i et konkret politisk forslag eller handling.

En online platform har den fordel, at den nemmere kan synliggøre andres input og status, så man føler, man er tilstrækkeligt orienteret. Som i tilfældet med online borgerbudget, håndterer platformen hele forløbet, så man kan følge beslutningsprocessen. Man kender præmissen da de forslag, der får flest stemmer gennemføres.