Mange europæiske kommuner forsøger sig med online borgerbudgetter, hvor borgerne inddrages direkte i forberedelsen af det kommunale budget. Målene kan være at opnå større forståelse for nedskæringer, få borgernes hjælp til at spare penge eller få en ny direkte dialog med borgerne.
At inddrage borgerne i forberedelserne af det offentlige budget ved at give dem rådighed over en procentdel af budgettet kaldes participatory budgeting og startede i den brasilianske by Porto Alegre i 1980’erne som et forsøg på at skabe demokrati og deltagelse efter årtier med politisk diktatur.
De særlige kendetegn ved et borgerbudget er, at man inddrager borgerne tidligt i budgetfasen, giver dem rådighed over en procentdel af budgettet og forpligter sig til at behandle forslagene.
Participatory budgeting har siden 80’erne spredt sig til resten af verden og Europa herunder Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien og Tyskland, som alle har tilpasset metoden efter de politiske forhold. Mange har set fordelene i at bruge de digitale muligheder til at øge deltagerantallet og eksperimentere med nye former for dialog mellem borger og kommune.
En ny type dialog om lokale behov
Tyskland er et af de europæiske lande, hvor kommunerne i stigende grad benytter sig af participatory budgeting. I 2009 var over 100 kommuner i Tyskland i gang med borgerbudgetter, ofte med nettet som fremherskende redskab.
– Nettet giver en ny type dialog mellem borger og kommune, en ny debat omkring lokale behov og løsninger, og en ny måde at arbejde sammen på, forklarer Guido Kahlen begejstret i et videoklip på YouTube. Guido Kahlen er stadsdirektør i Köln kommune (Stadt Köln)og dermed en del af et af de mest prominente offentlige, digitale inddragelsesprojekter i Europa; Kölner Bürgerhaushalt.
Med sloganet ’din by, dine penge’ startede Köln sit borgerbudget som et pilotprojekt i 2007 med det formål at indføre en ny form for deltagende kultur online og gøre borgerinddragelsen mere transparent og handlingsorienteret. Ideen var at lade borgerne designe det kommunale budget, i første omgang inden for tre områder: veje, sport og grønne områder. Redskabet var en digital platform, hvor borgerne kunne få information om budgettet, stille forslag og stemme på andres forslag.
For at aktivere en så bred gruppe borgere som muligt satte Köln en massiv markedsføring af borgerbudgettet i gang bl.a. ved at sende breve og foldere ud til alle borgere. I fire uger kunne borgerne indsende forslag, kommentarer og vurderinger, online såvel som via breve og telefon. Borgerne havde mulighed for at stemme for og imod forslag, og de forslag, der fik flest stemmer rykkede øverst på listen. Desuden havde man udvalgt et redaktionsteam, der sørgede for at besvare spørgsmål til budgettet og et call center, for dem, der foretrak at kommunikere pr. telefon.
Projektet var en stor succes. Ud af Kölns 1 mio. indbyggere registrerede 10.231 borgere sig som deltagere. På fire uger fik hjemmesiden 670.000 besøg, der kom næsten 5000 forslag og 10.000 kommentarer og over 50.000 vurderinger. Størstedelen af deltagelsen (85 %) skete online, og 40 % deltog uden for kommunens åbningstid, der lå fra kl. 8-17.
Succes = planlægning og handling
Succesen i Köln tilskrives en massiv markedsføring og mediedækning men også god planlægning. Fra starten var der stor fokus på gennemsigtighed i hele processen. Man brugte ressourcer og tid på at forberede borgerne og forklare budgettet online som offline. Borgernes forslag var synlige på hjemmesiden i hele processen, så man altid kunne finde tilbage, og behandlingen af forslagene samt resultaterne blev forklaret og offentliggjort på nettet, så folk kunne følge med. Desuden garanterede kommunen handling ved at proklamere, at top 100 forslag i hver af de tre kategorier, dvs. 300 i alt ville blive behandlet og løst i budgettet for 2008/2009 og satte efterfølgende ekstra 8,2 mio. euro af til formålet. Løsningerne på forslagene blev offentliggjort som dokumentation.
For Köln har indførelsen af borgerbudgettet bl.a. betydet større forståelse for kommunens beslutninger, bedre kommunikation til borgerne, større overblik over aktuelle problemområder og et syn på borgerne som ressource.
– Vi havde et problem med et trafikkryds, der ikke har været løst i 25 år, og som hver dag var skyld i 30.000 vrede mennesker ventende i trafikken. På grund af den nye form for dialog på nettet nåede vi til et resultat, hvor vi løste problemet i samarbejde med de regionale myndigheder. Succesen tilhører borgerne, konstaterer Guido Kahlen.
Köln har vundet en række nationale og internationale priser for sit borgerbudget, herunder FN-prisen Public Service Award i 2008. Köln fortsætter sit borgerbudget og er begyndt at udvide det til at inkludere andre områder af budgettet. I 2010/2011 budgettet er der afsat 8,8 mio. euro til udmøntning af borgernes forslag.
Se Kölns borgerbudget her:
https://buergerhaushalt.stadt-koeln.de/2010/index.php
Direkte demokrati med forbehold
Det er ikke i alle tilfælde, at borgerinddragelsen er helt så handlingsorienteret som i Köln. Selv om participatory budgeting er tænkt ud fra tanken om direkte demokrati, hvor borgernes forslag har en direkte og bindende effekt, er en del af projekterne (især de europæiske) konstrueret som høringer, hvor borgerne kommer med input, og byrådet træffer den endelige beslutning, meget lig proceduren i Danmark. Fælles for alle former er, at der er en række foranstaltninger, man skal træffe for at få borgerbudgettet til at fungere.
Følgende erfaringer fremhæves:
• Tag flere forskellige kommunikationskanaler i brug. Bland online og offline aktiviteter for at nå flest mulige og stimulere deltagelse. Konklusionen i Köln var, at online aktivitet er det mest effektive værktøj i forhold til at informere og inddrage, men det bør suppleres med offline aktiviteter. I Köln blev hjemmesiden vurderet som særlig vigtig i forhold til at kunne evaluere forslag og fremlægge resultater.
• Formidl budgettets form og indhold på en gennemsigtig måde, så borgerne har mulighed for at forstå de komplekse processer. Det øger lysten til at deltage.
• Afsæt tid til hele processen. Borgerne skal informeres før, under og efter. Mange budgetprocedurer bærer præg af en knaphed på tid og ressourcer, der gør at borgerne ikke føler sig hørt.
• Vær samvittighedsfuld i arbejdet med forslag. Du skal kunne forsvare dine handlinger.
• Borgerbudgettet skal være en gentagende proces, og borgerne skal vide, at de har muligheden for at deltage.
• Hold hvad du lover. Beslutningsprocessen og hvor meget borgerne kan påvirke budgettet skal stå klart. Forskellige forventninger til processen munder alt for tit ud i skuffelse og faldende deltagelse.
• Lad det fremgå, at borgerne har været med, hvor de har påvirket, og hvorfor beslutningerne er som de er. I Hamburgs borgerbudget reduceredes antallet af deltagere fra 3000 til 600 mellem de to borgerbudgetter i 2006 og 2009, angiveligt fordi politikerne i 2006 tilfældet ikke forklarede, hvorfor de kun havde valgt tre ud af 35 udførlige forslag. Efterfølgende blev der stillet spørgsmål til den demokratiske værdi af projektet pga. de få politiske konsekvenser.
• Et borgerbudget har størst effekt, når den involverer så mange som muligt og afstedkommer reelle ændringer.
Kilder:
http://www.participatorybudgeting.org.uk/
Se desuden en præsentation af Köln projektet her: http://s3.amazonaws.com/connected_republic/attachments/15/Cologne_the_participatory_budget.pdf
Hør Guido Kahlen på YouTube: http://www.youtube.com/watch?v=aJAhimdEWXc
